Vi har modtaget dette brev fra FC Nordsjælland:
Kære FSN klubber,
Efter en fantastisk afslutning på pokalkvartfinalen mod Silkeborg IF står FCN i en historisk pokalsemifinale. Det er første gang klubben er kvalificeret til en semifinale og vi vil gøre alt for at tage det næste skridt, og sikre os alle en fantastisk dag i Parken Kr. Himmelfartsdag.
Vi kalder nu på jer alle! Vi har brug for jeres hjælp på torsdag, så vi kan få det bedst tænkelige udgangspunkt inden returkampen i Vejle. Kom og støt holdet på vej mod Parken.
Det er en vigtig kamp for os alle, og det vil selvsagt være stort for fodbolden i Nordsjælland, hvis FCN kan spille sig i pokalfinalen og gå hele vejen.
Kampen spilles næste torsdag, den 22.04 kl.18.00.
Billetpriser:
VOKSNE - KUN kr.50
BØRN - KUN kr. 25.
Vi ved, mange af jer har holdtræning den dag, og at kampen spilles tidligt. Derfor har vi også et særligt tilbud, som vi håber I vil benytte jer af:
Billet inkl. lasagne og salat i FCN Baren fra kl.16:00 og frem:
VOKSNE kr. 100
BØRN kr.75.
Tilmelding skal ske direkte til undertegnede på dan@fcn.dk
Vi glæder os til at se jer.
Med venlig hilsen
Dan Pedersen
FSN Koordinator